onsdag den 29. maj 2013

Halvering af holdet

Den seneste 1½ uge har der været ekstra arbejde til Heine og mig, da Trine og Lene tog på ferie til Sydgrønland. De tog med kystbåden søndag aften for at besøge sømandshjemmet i Qaqortoq, og i går kom de så hjem igen efter en meget spændende tur. I mellemtiden har programmet her stået på arbejde, arbejde og … arbejde….. Ja, og hygge, snak, gåtur, kaffemik, besøg, sejltur osv. J
Vi har sandelig haft travlt, men stadig haft tid til andet. Heine og jeg skulle fordele dagvagter mellem os, så vi skiftevis havde hhv. fire morgenvagter og fire lukkevagter. Jeg lagde ud med de fire morgenvagter, hvor jeg fik arbejdet indtil kl. 15, derefter fik mig noget frisk luft, snakket med bl.a. Mia og nogle fra køkkenet og senere kunne hygge mig med kolleger, lave mad til os fire, der var tilbage eller sidde og ’’lave lektier’’ til kor. Da jeg derefter gik over til de fire lukkevagter, skulle man være ekstra god, for at komme i gang om formiddagen. Jeg fik slappet mere af end jeg havde gjort de forrige dage, og fredag fik jeg tilbuddet om at komme med på fisketur med en af stamkunderne– så det gjorde jeg.
Flot udsigt med opklaring i horisonten

Vi startede om formiddagen efter andagt, hvor jeg skulle trække i ’’sejlertøjet’’. Det er stadig meget koldt heroppe (ift. hvad det plejer at være på denne tid), så det gjaldt om at have rigeligt tøj på, så jeg fandt mig en af sømandshjemmets dragter, jeg kunne passe… Eller… Ja… Næsten. På grund af min knapt så høje højde blev resultatet næsten de samme som en af de sumo-dragter man kan bruge til brydning, men med arme og ben spændt til, blev det en dejlig varm oplevelse.

Da vi kom af sted, skulle vi først hen til en ø, hvor han nogle dage i forvejen havde set en masse canadagæs – man kunne jo være heldig at få skudt en; men nej, de var væk og det eneste, der var at se, var det græs, de havde holdt til på. Så fik jeg fortalt, at øen i gammel tid havde været tilholdssted for folk, ramt af tuberkulose, da de ’’kunne få frisk luft der’’ i stedet for i byen – underforstået at byen kunne ’’få frisk luft’’, når sygdommen var langt væk på en ø. Det er mærkeligt at tænke på, hvordan mennesker med sådanne sygdomme er blevet udstødt af resten af byen.
 
Et isfjeld, der ligner en gotisk katedral
Så sejlede vi videre hen til fiskested nummer et. Ingen fisk. Vi sejlede hen til fiskested nummer to. Ingen fisk. Så sejlede vi lidt rundt og kiggede på øerne, jeg fik kigget på isfjelde og skøn natur, på trods af det overskyede vejr og de to andre, jeg var sammen med, fik snakket om udstyr og diverse oplevelser og erfaringer på havet. Vi sejlede rundt om Tupilakøen (den jeg tidligere har ’’besteget’’) og kom hen til Hvalkirkegården. Det er et sted, hvor fjeldet går ned i vandet med sådan en hældning, at man kan slæbe hvaler derop og partere dem. I vandet nedenfor skråningen lå der massere vis af knogler, et kranie og hvalbarder. Det var et vildt syn, og man følte det var helt uvirkeligt at være så tæt på sådan et sted, og man mærker endnu engang en helt anderledes kultur, end den man kommer fra i Danmark. Meget spændende.
 
Hvalkirkegården
 
Nu da vi ikke sejlede, men var stille, mente ham, der havde inviteret mig med, at skuddene i riflen skulle bruges – så vi havde lidt sjov og fik skudt efter en isklump i vandet. Sjovt at prøve – Grønland er lige et sted for folk med jagt på hjernen J Men jeg er glad for at få indblik i denne her verden.
 
Eef der er ved at se, om hun kan få noget på krogen
Hyggelig samtale i styrhuset sammen med Peter og Eef
 
Resten af tiden stod den på arbejde, Heine og jeg fik hygget igennem, spist koldskål og is og snakket – og lige da jeg var på min sidste vagt tirsdag og de to tøser kom ind af døren, glædede jeg mig pludselig til min fridag i dag; så nu får jeg bare slappet af, så jeg er klar til arbejde igen i morgen J
Jeg skrev i sidste indlæg, om det at lyset er her hel tiden, og det til tider kan være svært at falde i søvn, hvis man ikke er 100 % træt. Dog er der også andre faktorer, der spiller ind – naboen der snorker, en dør der smækker eller 3.g’erne eller 10. klasserne, der bliver færdige i skolen. Nemlig. Traditionen tro er det både gældende for 3.g'erne - men også 10. klasserne - på deres sidste skoledag, at de om natten går rundt i hele byen og larmer alt hvad de kan. Det er selvfølgelig altid træls at blive vækket om natten, men når man vågner og ser massere af unge, der klæder sig ud og har det godt, er det nu ikke det dårligste. Sjovt med andre traditioner.
 
3.g'erne der larmer
 
Derudover går børnene aldrig i seng. Mange af dem, skal selv styre, hvornår de går i seng på trods af en skoledag dagen efter - de går vel i seng, når de er trætte. De bruger natten til at lege på containere, cykle rundt i byen og generelt bare hygge sig med hinanden - igen en kæmpe forskel fra den børneopdragelse jeg kender.
 
Det var alt for nu - i går var der kun 7 uger, til jeg træder ud af flyet i Danmark, så det er bare med at nyde livet her i fulde drag.
     - Signe
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar