onsdag den 29. maj 2013

Halvering af holdet

Den seneste 1½ uge har der været ekstra arbejde til Heine og mig, da Trine og Lene tog på ferie til Sydgrønland. De tog med kystbåden søndag aften for at besøge sømandshjemmet i Qaqortoq, og i går kom de så hjem igen efter en meget spændende tur. I mellemtiden har programmet her stået på arbejde, arbejde og … arbejde….. Ja, og hygge, snak, gåtur, kaffemik, besøg, sejltur osv. J
Vi har sandelig haft travlt, men stadig haft tid til andet. Heine og jeg skulle fordele dagvagter mellem os, så vi skiftevis havde hhv. fire morgenvagter og fire lukkevagter. Jeg lagde ud med de fire morgenvagter, hvor jeg fik arbejdet indtil kl. 15, derefter fik mig noget frisk luft, snakket med bl.a. Mia og nogle fra køkkenet og senere kunne hygge mig med kolleger, lave mad til os fire, der var tilbage eller sidde og ’’lave lektier’’ til kor. Da jeg derefter gik over til de fire lukkevagter, skulle man være ekstra god, for at komme i gang om formiddagen. Jeg fik slappet mere af end jeg havde gjort de forrige dage, og fredag fik jeg tilbuddet om at komme med på fisketur med en af stamkunderne– så det gjorde jeg.
Flot udsigt med opklaring i horisonten

Vi startede om formiddagen efter andagt, hvor jeg skulle trække i ’’sejlertøjet’’. Det er stadig meget koldt heroppe (ift. hvad det plejer at være på denne tid), så det gjaldt om at have rigeligt tøj på, så jeg fandt mig en af sømandshjemmets dragter, jeg kunne passe… Eller… Ja… Næsten. På grund af min knapt så høje højde blev resultatet næsten de samme som en af de sumo-dragter man kan bruge til brydning, men med arme og ben spændt til, blev det en dejlig varm oplevelse.

Da vi kom af sted, skulle vi først hen til en ø, hvor han nogle dage i forvejen havde set en masse canadagæs – man kunne jo være heldig at få skudt en; men nej, de var væk og det eneste, der var at se, var det græs, de havde holdt til på. Så fik jeg fortalt, at øen i gammel tid havde været tilholdssted for folk, ramt af tuberkulose, da de ’’kunne få frisk luft der’’ i stedet for i byen – underforstået at byen kunne ’’få frisk luft’’, når sygdommen var langt væk på en ø. Det er mærkeligt at tænke på, hvordan mennesker med sådanne sygdomme er blevet udstødt af resten af byen.
 
Et isfjeld, der ligner en gotisk katedral
Så sejlede vi videre hen til fiskested nummer et. Ingen fisk. Vi sejlede hen til fiskested nummer to. Ingen fisk. Så sejlede vi lidt rundt og kiggede på øerne, jeg fik kigget på isfjelde og skøn natur, på trods af det overskyede vejr og de to andre, jeg var sammen med, fik snakket om udstyr og diverse oplevelser og erfaringer på havet. Vi sejlede rundt om Tupilakøen (den jeg tidligere har ’’besteget’’) og kom hen til Hvalkirkegården. Det er et sted, hvor fjeldet går ned i vandet med sådan en hældning, at man kan slæbe hvaler derop og partere dem. I vandet nedenfor skråningen lå der massere vis af knogler, et kranie og hvalbarder. Det var et vildt syn, og man følte det var helt uvirkeligt at være så tæt på sådan et sted, og man mærker endnu engang en helt anderledes kultur, end den man kommer fra i Danmark. Meget spændende.
 
Hvalkirkegården
 
Nu da vi ikke sejlede, men var stille, mente ham, der havde inviteret mig med, at skuddene i riflen skulle bruges – så vi havde lidt sjov og fik skudt efter en isklump i vandet. Sjovt at prøve – Grønland er lige et sted for folk med jagt på hjernen J Men jeg er glad for at få indblik i denne her verden.
 
Eef der er ved at se, om hun kan få noget på krogen
Hyggelig samtale i styrhuset sammen med Peter og Eef
 
Resten af tiden stod den på arbejde, Heine og jeg fik hygget igennem, spist koldskål og is og snakket – og lige da jeg var på min sidste vagt tirsdag og de to tøser kom ind af døren, glædede jeg mig pludselig til min fridag i dag; så nu får jeg bare slappet af, så jeg er klar til arbejde igen i morgen J
Jeg skrev i sidste indlæg, om det at lyset er her hel tiden, og det til tider kan være svært at falde i søvn, hvis man ikke er 100 % træt. Dog er der også andre faktorer, der spiller ind – naboen der snorker, en dør der smækker eller 3.g’erne eller 10. klasserne, der bliver færdige i skolen. Nemlig. Traditionen tro er det både gældende for 3.g'erne - men også 10. klasserne - på deres sidste skoledag, at de om natten går rundt i hele byen og larmer alt hvad de kan. Det er selvfølgelig altid træls at blive vækket om natten, men når man vågner og ser massere af unge, der klæder sig ud og har det godt, er det nu ikke det dårligste. Sjovt med andre traditioner.
 
3.g'erne der larmer
 
Derudover går børnene aldrig i seng. Mange af dem, skal selv styre, hvornår de går i seng på trods af en skoledag dagen efter - de går vel i seng, når de er trætte. De bruger natten til at lege på containere, cykle rundt i byen og generelt bare hygge sig med hinanden - igen en kæmpe forskel fra den børneopdragelse jeg kender.
 
Det var alt for nu - i går var der kun 7 uger, til jeg træder ud af flyet i Danmark, så det er bare med at nyde livet her i fulde drag.
     - Signe
 
 

søndag den 19. maj 2013

Lyset kommer

Solen skinner, fuglene kvidrer, havet er åbent og vejene er fri for is – ja, foråret er godt i gang heroppe. Man kan sidde og se ud på alle de forskellige slags skibe, der har gang i hver deres, om morgenen bliver man vækket er den dejligste fuglesang og undrer sig over, hvor de bor, når der ingen træer er og natten virker ikke mørk på noget tidspunkt mere – MEN! Hvorfor skal det så stadig være så koldt… Solen tør det is og sne, der dækker nogle steder på vej til annekset, og om aftenen fryser det igen, så man skal passe på ikke at glide på trappen. Sneen bliver også ved med at drysse ned fra himmelen, men jeg satser på, vi snart for noget sommer herop!

Den glatte, glatte trappe - jeg er dog sluppet for at falde endnu!

Hvis man ser bort fra den seneste uge, har lyset om natten ikke generet mig, så nu skaffer jeg ekstra gardiner, så jeg er sikker på, det ikke bliver et problem senere, når midnatssolen kommer. Det sker her i slutningen af maj – så det er ret mærkeligt at tænke på, hvor meget af tiden solen er fremme i forhold til dengang jeg kom, hvor jeg så den stå op. Lyset giver os også mere energi, hvilket gør, vi får hygget os mere om aftenen, får snakket, gået ture og fx laver film - night - og senere sejler :)

Sådan så det ud for en uge siden mellem 23 og 24 :)
 
… En anden grund til, lysten til filmaften stiger, er på grund af vores nye møbler til dagligstuen endeligt er kommet. Alt er nu blevet malet, skiftet ud og blevet rigtig lækkert. Dagligstuen er nu et sted, vi har lyst til at hænge ud og et sted, der er lyst og godt at være i. Man skulle ikke tro, møbler kunne gøre SÅ meget forskel, men det er virkeligt noget, vi nyder i fulde drag! Vi har også fået udsmykning på væggene, lavet af en af Sømandshjemmets nære venner. Han maler på gammelt tømmer, og bruger bl.a. forskellige citater, vers og lignende. Vi kan få byttet billederne om, når vi vil, siger han – så det er luksus med sådan et tilbud. Vi nyder billeder hver dag, når vi har andagt, ser lidt fjernsyn eller hygger os deroppe.
 
Et af de flotte billeder dagligstuen er blevet udsmykket med

Generelt er dagligstuen et sted på Sømandshjemmet, hvor der er plads til spil, film og leg, men det er også et sted, hvor man kan få snakket nærmere med nogle af de gæster, der kommer og bor hos os. For en måneds tid siden havde jeg nattevagt, hvor jeg fik snakket meget med en kvinde fra en af bygderne. Hun havde siddet i dagligstuen hele natten, da hun ikke kunne sove, fordi hun savnede sin familie så meget. Hun var strandet på grund af vejret og kunne ikke lide, ikke at vide, hvornår hun igen ville se dem. Da jeg havde ordnet alle opgaverne, satte jeg mig op til hende og vi fik snakket om stort og småt. Det er sjovt at mærke, hvor åbent et folk grønlænderne er – i løbet af kort tid, kender man til det meste af deres situation, og snakken bevæger sig videre til emner med mere dybde i. Noget af det samme oplevede jeg den anden dag, hvor vi sad nogle stykker og snakkede i dagligstuen. Der kom en af gæsterne ind til os – en ung mand på 25 – og tog en kop kaffe og stillede et par praktiske spørgsmål. Jeg satte mig hen til ham, og vi fik vendt rigtig mange forskellige ting over et par kopper kaffe. Jeg nyder meget åbenheden, og glæder mig over at få sådanne oplevelser med mig hjem.

Når man går tur heroppe er isfjelde et hverdagssyn :) Så smukke...
 
I sidste uge fik jeg fornemt besøg fra Danmark af. Nemlig en bekendt, der var på to ugers studietur til Ilulissat (80 km væk), hvor hende og hendes studiekammerat skulle have mere stof til deres bachelor. De læser til pædagoger og arbejder med grønlandske familier i Danmark, og skulle derfor – efter lang tids læsen – opleve Grønland ’’in real life’’. Dog havde de tid til at holde en enkelt fridag i Aasiaat og besøge mig. De nød at kunne få hovedet klaret til, så den sidste uge kunne bliver ligeså effektiv som den første, og jeg nød at kunne snakke om fælles bekendte hjemmefra. Det er skørt at verden ikke er større, end man stadig kan mødes i andre lande.  Mange tak for besøget og for de gode historier, Cecilie.

 Men ellers går alting jo stille og roligt… … … … … … eller… Højsæsonen nærmer sig, og der bliver mere og mere at se til her på Sømandshjemmet. Det er dog rart at vores nye bookingsystem så småt er ved at køre glat, vores nye hjemmeside er kommet op at køre og alle de små ting, man troede, man havde fået styr på én gang, kommer i orden igen. Nu mangler vi bare snefrie fjelde, at få den nymalede bro i vandet og så nyde sommeren i Grønland.. Ja, hvis den har tænkt sig at komme?

Efter lidt blæst, var vandet igen fyldt med is - sikke et forår

Her i aften tager Lene og Trine på ferie, så Heine og jeg kommer på arbejde hverdag og får brugt en masse timer, så jeg kan holde fri, når Laura kommer. Så alt kører som det skal, hvis man ser bort fra mit kamera, der fik sig en vasketur i vaskemaskinen den anden dag - ja, sådan går det, hvis man skynder sig lidt for meget. Det er træls, men heldigvis kunne min memorycards stadig tømmes for billeder. Så må jeg bare låne Trines kamera her den sidste tid...

Mange tanke heroppefra - Signe

Den dejlig, lækre daglistue :) Havde desværre ikke et med mennesker på, men det er blevet noget bedre end før!
 
Gå også ind på http://www.soemandshjem.gl/ og se den nye hjemmeside for sømandshjemmene i Grønland. :)