Blog-mik

Signe har vigtigere ting at tage sig til i dag (sengeredning, booking af værelser, servicesmil og overblik), så nu vil jeg skrive lidt om de seneste dage i Grønland, mens jeg nyder den fantastiske udsigt over hav og fjeld fra Sømandshjemmets dagligstue. 

Torsdag eftermiddag blev jeg modtaget i Aasiaat lufthavn (nok den mindste jeg har set) med et ”nå, der kom så søsteren – velkommen til Grønland!” af lufthavnens personale, og Signe i sin seje firhjulstrækker. Det var skønt at se hinanden igen, så turbulens, flyforsinkelser og en kuffert strandet i Kastrup betød ikke noget. 

Grønland fra oven i klart vejr

På sømandshjemmet var der studenter-kaffemik, der foruden et overdådigt kagebord bød på diverse grønlandske specialiteter som moskussteg, tørfisk, grindehval, narhvalsspæk og sortebær. Velkommen til Grønland! Dejligt at se Sømandshjemmet og byen og møde Signes venner her.

 

Fredags højdepunkt var Midnatssolmaraton i byen – en folkefest med løbere på forskellige distancer og forskellige niveauer (lige fra elite maratonløbere til mødre med barnevogne), fyrværkeri og livemusik.

Vi deltog kun fra sidelinjen men en anden besøgende fra sømandshjemmet i Sisimiut, Simon, løb sit første halvmaraton og fik en femte plads (sejt!). Måske man skulle have deltaget på en kort rute, bare for at få en medalje…”og så var der dengang vi deltog i midnatssolmaraton i Grønland”.

Vi følte os lidt små i forhold til de kæmpemæssige knagende isfjelde.

I går var vi på heldagstur med passagerbåd i Diskobugten nordpå til Ilulissat. Her har julemanden sin postkasse (så må han jo findes…), men topattraktionen var isfjorden: en gletsjer fra indlandsisen skubber gigantiske og mange isfjelde ud i oceanet. Turen derop var den absolut mindst kedelige færgetur vi har været på. Vi så både en del hvaler, blev inviteret ind i styrrummet og nød det fascinerende syn af isfjelde båden navigerede imellem. Jo længere nordpå vi kom, des koldere og des flere isfjelde. Nogle steder føltes det nærmest som om vi befandt os i et kæmpe glas vand med en masse isterninger, når båden stødte imod de kæmpemæssige isklumper der brækkede og vendte sig.

I dag har vi igen været ude at sejle – dog med en lidt mindre båd. Vi sejlede med en gammel søulk, Peter, i hans gamle kutter ud i fjorden for at fodre hans hunde, der er på en ø. Dejligt at blive blæst igennem, og fedt at møde slædehunde på nært hold.

 

 Hidtil har det mest været gråvejr og ret blæsende og koldt (ikke for de lokale, men i hvert fald for mig), den anden morgen sneede det endda, men nu lover de varmere grader og opklaring, så jeg glæder mig til flere dage i dejlige Aasiaat. Vi har planer om at skulle på jolletur i morgen, og så må vi se hvad dagene ellers byder på. Her er godt at være. 

Sommer, sol og sejlads

Hej !! :)

Sommeren er kommet sammen med hvalerne, sæler, massere af isfjelde, udflugter, amasetter og en masse andet. Der sker faktisk så meget, at bloggen er kommet som sidste prioritet. Det er ikke fordi jeg keder mig og der ikke sker noget, men med kort tid tilbage i Aasiaat vil jeg have det sidste presset ud af citronen. Koret er hyggeligt, sømandshjemmet byder på mange forskellige møder med mange spændende mennesker og man får nye bekendtskaber fra rundt omkring i verden.

Jeg skal nok få nogle af de gode, grønlandske fortællinger og oplevelser herind, men det bliver ikke foreløbigt. Desværre. Jeg har det godt og nyder det - og vil ikke bruge tiden foran computeren med blog.

God sommer til alle derhjemme!
/Signe

Signe og MONSTERBILEN!

Halvering af holdet

Den seneste 1½ uge har der været ekstra arbejde til Heine og mig, da Trine og Lene tog på ferie til Sydgrønland. De tog med kystbåden søndag aften for at besøge sømandshjemmet i Qaqortoq, og i går kom de så hjem igen efter en meget spændende tur. I mellemtiden har programmet her stået på arbejde, arbejde og … arbejde….. Ja, og hygge, snak, gåtur, kaffemik, besøg, sejltur osv. J
Vi har sandelig haft travlt, men stadig haft tid til andet. Heine og jeg skulle fordele dagvagter mellem os, så vi skiftevis havde hhv. fire morgenvagter og fire lukkevagter. Jeg lagde ud med de fire morgenvagter, hvor jeg fik arbejdet indtil kl. 15, derefter fik mig noget frisk luft, snakket med bl.a. Mia og nogle fra køkkenet og senere kunne hygge mig med kolleger, lave mad til os fire, der var tilbage eller sidde og ’’lave lektier’’ til kor. Da jeg derefter gik over til de fire lukkevagter, skulle man være ekstra god, for at komme i gang om formiddagen. Jeg fik slappet mere af end jeg havde gjort de forrige dage, og fredag fik jeg tilbuddet om at komme med på fisketur med en af stamkunderne– så det gjorde jeg.

Flot udsigt med opklaring i horisonten

Vi startede om formiddagen efter andagt, hvor jeg skulle trække i ’’sejlertøjet’’. Det er stadig meget koldt heroppe (ift. hvad det plejer at være på denne tid), så det gjaldt om at have rigeligt tøj på, så jeg fandt mig en af sømandshjemmets dragter, jeg kunne passe… Eller… Ja… Næsten. På grund af min knapt så høje højde blev resultatet næsten de samme som en af de sumo-dragter man kan bruge til brydning, men med arme og ben spændt til, blev det en dejlig varm oplevelse.

Da vi kom af sted, skulle vi først hen til en ø, hvor han nogle dage i forvejen havde set en masse canadagæs – man kunne jo være heldig at få skudt en; men nej, de var væk og det eneste, der var at se, var det græs, de havde holdt til på. Så fik jeg fortalt, at øen i gammel tid havde været tilholdssted for folk, ramt af tuberkulose, da de ’’kunne få frisk luft der’’ i stedet for i byen – underforstået at byen kunne ’’få frisk luft’’, når sygdommen var langt væk på en ø. Det er mærkeligt at tænke på, hvordan mennesker med sådanne sygdomme er blevet udstødt af resten af byen.

 

Et isfjeld, der ligner en gotisk katedral

Så sejlede vi videre hen til fiskested nummer et. Ingen fisk. Vi sejlede hen til fiskested nummer to. Ingen fisk. Så sejlede vi lidt rundt og kiggede på øerne, jeg fik kigget på isfjelde og skøn natur, på trods af det overskyede vejr og de to andre, jeg var sammen med, fik snakket om udstyr og diverse oplevelser og erfaringer på havet. Vi sejlede rundt om Tupilakøen (den jeg tidligere har ’’besteget’’) og kom hen til Hvalkirkegården. Det er et sted, hvor fjeldet går ned i vandet med sådan en hældning, at man kan slæbe hvaler derop og partere dem. I vandet nedenfor skråningen lå der massere vis af knogler, et kranie og hvalbarder. Det var et vildt syn, og man følte det var helt uvirkeligt at være så tæt på sådan et sted, og man mærker endnu engang en helt anderledes kultur, end den man kommer fra i Danmark. Meget spændende.

 

Hvalkirkegården

 

Nu da vi ikke sejlede, men var stille, mente ham, der havde inviteret mig med, at skuddene i riflen skulle bruges – så vi havde lidt sjov og fik skudt efter en isklump i vandet. Sjovt at prøve – Grønland er lige et sted for folk med jagt på hjernen J Men jeg er glad for at få indblik i denne her verden.

 

Eef der er ved at se, om hun kan få noget på krogen

Hyggelig samtale i styrhuset sammen med Peter og Eef

 

Resten af tiden stod den på arbejde, Heine og jeg fik hygget igennem, spist koldskål og is og snakket – og lige da jeg var på min sidste vagt tirsdag og de to tøser kom ind af døren, glædede jeg mig pludselig til min fridag i dag; så nu får jeg bare slappet af, så jeg er klar til arbejde igen i morgen J

Jeg skrev i sidste indlæg, om det at lyset er her hel tiden, og det til tider kan være svært at falde i søvn, hvis man ikke er 100 % træt. Dog er der også andre faktorer, der spiller ind – naboen der snorker, en dør der smækker eller 3.g’erne eller 10. klasserne, der bliver færdige i skolen. Nemlig. Traditionen tro er det både gældende for 3.g'erne - men også 10. klasserne - på deres sidste skoledag, at de om natten går rundt i hele byen og larmer alt hvad de kan. Det er selvfølgelig altid træls at blive vækket om natten, men når man vågner og ser massere af unge, der klæder sig ud og har det godt, er det nu ikke det dårligste. Sjovt med andre traditioner.

 

3.g'erne der larmer

 

Derudover går børnene aldrig i seng. Mange af dem, skal selv styre, hvornår de går i seng på trods af en skoledag dagen efter - de går vel i seng, når de er trætte. De bruger natten til at lege på containere, cykle rundt i byen og generelt bare hygge sig med hinanden - igen en kæmpe forskel fra den børneopdragelse jeg kender.

 

Det var alt for nu - i går var der kun 7 uger, til jeg træder ud af flyet i Danmark, så det er bare med at nyde livet her i fulde drag.

     - Signe

 

 

Lyset kommer

Solen skinner, fuglene kvidrer, havet er åbent og vejene er fri for is – ja, foråret er godt i gang heroppe. Man kan sidde og se ud på alle de forskellige slags skibe, der har gang i hver deres, om morgenen bliver man vækket er den dejligste fuglesang og undrer sig over, hvor de bor, når der ingen træer er og natten virker ikke mørk på noget tidspunkt mere – MEN! Hvorfor skal det så stadig være så koldt… Solen tør det is og sne, der dækker nogle steder på vej til annekset, og om aftenen fryser det igen, så man skal passe på ikke at glide på trappen. Sneen bliver også ved med at drysse ned fra himmelen, men jeg satser på, vi snart for noget sommer herop!

Den glatte, glatte trappe - jeg er dog sluppet for at falde endnu!

Hvis man ser bort fra den seneste uge, har lyset om natten ikke generet mig, så nu skaffer jeg ekstra gardiner, så jeg er sikker på, det ikke bliver et problem senere, når midnatssolen kommer. Det sker her i slutningen af maj – så det er ret mærkeligt at tænke på, hvor meget af tiden solen er fremme i forhold til dengang jeg kom, hvor jeg så den stå op. Lyset giver os også mere energi, hvilket gør, vi får hygget os mere om aftenen, får snakket, gået ture og fx laver film - night - og senere sejler :)

Sådan så det ud for en uge siden mellem 23 og 24 :)

 

… En anden grund til, lysten til filmaften stiger, er på grund af vores nye møbler til dagligstuen endeligt er kommet. Alt er nu blevet malet, skiftet ud og blevet rigtig lækkert. Dagligstuen er nu et sted, vi har lyst til at hænge ud og et sted, der er lyst og godt at være i. Man skulle ikke tro, møbler kunne gøre SÅ meget forskel, men det er virkeligt noget, vi nyder i fulde drag! Vi har også fået udsmykning på væggene, lavet af en af Sømandshjemmets nære venner. Han maler på gammelt tømmer, og bruger bl.a. forskellige citater, vers og lignende. Vi kan få byttet billederne om, når vi vil, siger han – så det er luksus med sådan et tilbud. Vi nyder billeder hver dag, når vi har andagt, ser lidt fjernsyn eller hygger os deroppe.

 

Et af de flotte billeder dagligstuen er blevet udsmykket med

Generelt er dagligstuen et sted på Sømandshjemmet, hvor der er plads til spil, film og leg, men det er også et sted, hvor man kan få snakket nærmere med nogle af de gæster, der kommer og bor hos os. For en måneds tid siden havde jeg nattevagt, hvor jeg fik snakket meget med en kvinde fra en af bygderne. Hun havde siddet i dagligstuen hele natten, da hun ikke kunne sove, fordi hun savnede sin familie så meget. Hun var strandet på grund af vejret og kunne ikke lide, ikke at vide, hvornår hun igen ville se dem. Da jeg havde ordnet alle opgaverne, satte jeg mig op til hende og vi fik snakket om stort og småt. Det er sjovt at mærke, hvor åbent et folk grønlænderne er – i løbet af kort tid, kender man til det meste af deres situation, og snakken bevæger sig videre til emner med mere dybde i. Noget af det samme oplevede jeg den anden dag, hvor vi sad nogle stykker og snakkede i dagligstuen. Der kom en af gæsterne ind til os – en ung mand på 25 – og tog en kop kaffe og stillede et par praktiske spørgsmål. Jeg satte mig hen til ham, og vi fik vendt rigtig mange forskellige ting over et par kopper kaffe. Jeg nyder meget åbenheden, og glæder mig over at få sådanne oplevelser med mig hjem.

Når man går tur heroppe er isfjelde et hverdagssyn :) Så smukke...

 

I sidste uge fik jeg fornemt besøg fra Danmark af. Nemlig en bekendt, der var på to ugers studietur til Ilulissat (80 km væk), hvor hende og hendes studiekammerat skulle have mere stof til deres bachelor. De læser til pædagoger og arbejder med grønlandske familier i Danmark, og skulle derfor – efter lang tids læsen – opleve Grønland ’’in real life’’. Dog havde de tid til at holde en enkelt fridag i Aasiaat og besøge mig. De nød at kunne få hovedet klaret til, så den sidste uge kunne bliver ligeså effektiv som den første, og jeg nød at kunne snakke om fælles bekendte hjemmefra. Det er skørt at verden ikke er større, end man stadig kan mødes i andre lande.  Mange tak for besøget og for de gode historier, Cecilie.

 Men ellers går alting jo stille og roligt… … … … … … eller… Højsæsonen nærmer sig, og der bliver mere og mere at se til her på Sømandshjemmet. Det er dog rart at vores nye bookingsystem så småt er ved at køre glat, vores nye hjemmeside er kommet op at køre og alle de små ting, man troede, man havde fået styr på én gang, kommer i orden igen. Nu mangler vi bare snefrie fjelde, at få den nymalede bro i vandet og så nyde sommeren i Grønland.. Ja, hvis den har tænkt sig at komme?

Efter lidt blæst, var vandet igen fyldt med is - sikke et forår

Her i aften tager Lene og Trine på ferie, så Heine og jeg kommer på arbejde hverdag og får brugt en masse timer, så jeg kan holde fri, når Laura kommer. Så alt kører som det skal, hvis man ser bort fra mit kamera, der fik sig en vasketur i vaskemaskinen den anden dag - ja, sådan går det, hvis man skynder sig lidt for meget. Det er træls, men heldigvis kunne min memorycards stadig tømmes for billeder. Så må jeg bare låne Trines kamera her den sidste tid...

Mange tanke heroppefra - Signe

Den dejlig, lækre daglistue :) Havde desværre ikke et med mennesker på, men det er blevet noget bedre end før!

 

Gå også ind på http://www.soemandshjem.gl/ og se den nye hjemmeside for sømandshjemmene i Grønland. :)

Forkølelse og fødselsdag :)

Efter et langt stykke tid med forår i luften og smeltende is, begyndte det igen at sne og fryse. Det resulterede i, der atter måtte sættes firhjulstræk på bilen og jakken igen skulle lynes – og selvom, man ikke syntes at have frosset som sådan, kom forårsforkølelsen og sygdommen også til Aasiaat. Der er flere der har været / er syge end der er raske, men vi har alle sammen hængt i, for at tingene kunne nås, da der i sidste weekend var meget af mad ud af huset (for første og måske sidste gang), og det dårlige vejr gav os strandede gæster fra Air Greenland.

… men alligevel blev der lidt tid til kaffemik, på trods af al den travlhed. Det var en hyggelig dag og der var i hvert fald massere af kage! I løbet af dagen fik jeg snakket med familien derhjemme og fik læst diverse breve, smser og andre beskeder. Dagen blev afsluttet med, de andre assistenter havde arrangeret en lille overraskelse til mig bestående af varm kakao med is og en kat af frugt, jeg kunne nyde i selskab med dem og hvem der nu ellers var på arbejde. Det var lige prikken over i’et og jeg kunne gå glad i seng.

Tak for alle breve, pakker, opkald og beskeder - det gjorde mig rigtig glad!

Kaffemik - her med noget af køkkenpersonalet

Man har det sjovt i selskab med kollegerne

 

Der var lagkage nok til store og små

Melonkatten og de to pærermus

Blæsevejret har dog ført en god ting med sig. Der er nemlig drevet en del isfjelde ind i havnen, så det er et dejligt syn at sidde og nyde den grønlandske natur. Dagene heroppe bliver længere og længere og under denne omgangs nattevagter, oplevede jeg heller ikke, det blev ligeså mørkt som det plejer. Havet var til tider turkist, så man på vej over til annekset, eller når man sad og halvsov i dagligstuen efter nattens opgaver var løst. Jeg nyder denne natur hver eneste dag.

Nu er isen snart så meget af vejen, at broen skal på sin plads foran Sømandshjemmet og jollen skal i vandet. Tiderne skifter og den anden halvdel af opholdet her, bliver meget anderledes end den første. Meget spændende!

 

Her på Sømandshjemmet og generelt i Grønland tager man en dag af gangen; hvilket også går ganske udmærket… - men nogle gange bliver man nød til at se lidt længere frem og få planlagt ting som:

’’Hvordan skal min ferie være?’’ og
’’Hvad skal jeg egentlig efter sommerferien?’’

… Så det må man jo lige få fundet ud af.

 

- Ferien er i Grønland bliver holdt i juli med selskab fra storesøster Laura, der kommer fra lille Danmark og besøger mig i Aasiaat, hvorefter vi fortsætter til Nuuk og tager over Island til DK igen. Så er det planlagt og klart og alle billetter er i hus.

- Hvad skal man så give sig til, når man kommer hjem til Danmark? Jo! Man tager da på højskole! Så det er planen. Jeg har meldt mig til et ophold på Silkeborg Højskole, og glæder mig til nogle spændende oplevelser der.

Når nu fremtiden er på plads, kan jeg roligt fortsætte, hvor jeg slap:

...med at tage det stille og roligt - og en dag ad gangen.

 

For et par uger siden fik vi endnu et besøg fra Danmark. Det var generalsekretæren fra ISM, Frede Østergård, og en fra hovedbestyrelsen samt hendes mand. Det var hyggeligt at have besøg og møde dem – og så var det spændende at høre om, hendes oplevelse af Grønland, da det var hendes første besøg heroppe. Samme dag som de ankom til Aasiaat, holdte vi dansk gudstjeneste oppe i kirken. Det var første gang, jeg så den meget fine kirke – men ikke sidste. Som et lille input til gudstjenesten havde vi inviteret vore Fangekor, som skulle optræde med tre sange. Jeg er meget imponeret over, hvor godt de klarede det og kan da heller ikke lade være med at være stolt over dem, nu når man ved, hvor svært de fx har ved at synge på dansk. De klarede det rigtig godt, var mega seje og fik mange rosende ord fra resten af menigheden! Og vi var i hvert fald et par stolte korledere!

De to mandlige gæster, der er ude at isfiske samt isfjelde, der kommer længere og længere ind i havnen.

Det seneste nye er, vi får udvidet personalegruppen med to stk., så det bliver meget spændende at arbejde sammen med nogle nye og lære dem at kende. Den yngste af dem var der i går, og hun virker i hvert fald som en rigtig sød pige – så det er rigtig skønt, hvis der er kommet en ekstra weekendvagt der!

Alle gode tanker her fra Grønland

Signe

Fredagshygge, forår og hundeslæde - livet er skønt!

Så har det været påske med tid til hundeslæde, hygge og ikke mindst besøg… Heines forældre og Trines familie valgte at aflægge Aasiaat et lille besøg i påskeugen, så der blev skruet op for turismen, ’’hyggeriet’’ og lækkerierne.

Torsdag begav vi os på ekspedition på noget af fjeldet bag Sømandshjemmmet. Det betyder, at man skal begive sig over isen, hvor man mærker om isen er sikker med en tuk (en stav med metalblad for enden) og bagefter klatrer op i fjeldet. Det var ret vildt og vi nød udsigten og turen i fulde drag… Det er dejligt at kunne kaste sig ud i eventyr og begive sig på uvante ruter. Oppe fra toppen kunne man se Aasiaat by og ellers nyde udsigten med de mange øer, der strækker sig uendeligt (ligner det derfra) – enkelte steder kom havet til syne.

Trine og lillesøster Maja står på toppen af Tupilakøen og kigger ud Aasiaat ø.

Man kan se havet komme nærmere... Maja nyder udsigten.

Den flotte udsigt over Aasiaat by set fra Ræveøen/Tupilakøen

 

Dagen efter bestod aktiviteten på ……(trommehvirvel)…… HUNDESLÆDE.. Som dagen før bestod pigeholdet af Trine, hendes lillesøster Maja og mig… og ja, så selvfølgelig Niels, der havde slæden og hundene. Det var de sødeste hunde og tiden efter turen bestod i at kæle med dem (ja, sjovt nok ikke for mit vedkommende…). Solen skinnede og det kunne ikke være flottere. Det var en oplevelse, jeg ikke vil glemme, og da Lene den anden dag manglede en partner til hundeslædeturen, sprang jeg da også til, for at hun ikke skulle køre alene. Eller også var det bare så fedt, jeg måtte prøve igen? ;)Anden tur jeg var på blev noget vildere, da vi kun var to piger med, så det var fedt at han kørte forskellige ruter.

Niels er ved at spænde hundene for slæden, mens hans dreng kigger på.

Så er vi på farten og nyder solen og stilheden i fjeldene.

Hundene er utroligt stærke og kan godt trække sådan 2-3 piger op ad en stejl bakke.

Man føler sig nu lidt som en lille, tyk dansker, når de knokler sådan.

 

Sømandshjemmet er ved at få et koncept op at køre, der hedder ’’Fredagshygge for GU-elever’’. Det er, som man nok kan forstå, et arrangement, hvor gymnasieelever fra byen kan komme til Sømandshjemmet og hygge sig med hinanden. Der bliver spillet spil, playstation, spist kage og grint det meste af aftenen. Engang i løbet af aftenen er der også en andagt. Det er smadder hyggeligt og det er jo ikke hver dag, man lige oplever Johannes danse ’’just dance’’. Arrangementet er hver anden uge, så det er altid spændende, om det lige falder sammen med noget andet.

Før påske var Trine og jeg også oppe på gymnasiet til forårskoncert, hvor en af de unge i køkkenet skulle optræde. Det var fedt at opleve forårskoncert på en anden måde og samtidigt var stemningen jo som ethvert andet sted, man tager hen i Danmark. Musikklasser var særdeles dygtige, og vi blev præsenteret for en god blanding af engelsk og grønlandsk musik – bl.a. dansede en af 3.g’erne trommedans, så fedt fedt!

Der har også været seniorvoluntører heroppe i marts måned, for at aflast Mia og Johannes med alle opgaverne, så, som jeg skrev sidste gang i bloggen, vi fik lavet en masse praktiske ting rundt omkring på Sømandshjemmet. Projektet med seniorvoluntører var et pilotprojekt, så det bliver spændende at se, hvordan det skal fungere i fremtiden. Måske vil det være mere oplagt i en travlere periode, men om ikke andet, var det rigtig hyggeligt med nye mennesker og fedt at lære dem at kende! Parret havde deres lille datter, Sofia, på Noomis alder med, så på den front var der liv og glade dage. Utroligt, hvor chamerende sådan et par piger kan være. Sofia blev rigtig glad for mig, og der skulle ikke andet end et smil og en sjov lyd til, for hun grinte – så det var lidt skægt at opleve :)

Trine og jeg havde også for laaaang tid siden været på fisketur, hvor vi fangede torsk… Jeg fik lagt lidt billeder ind, men nu har jeg også fået Trine og Mathias’ billeder fra turen. Bl.a. et, hvor vi står på et isbjerg (lidt sejt! :p):

På vej til isfiskeri, skulle vi liiiiige på bjergbestigning :)

Koret i Anstalten går stadig godt, og vi nyder hver gang. Sidste gang var der fx en, der havde lavet sin egen tromme. Godt nok kunne han ikke spille på den, men det var der bare en anden der kunne, så ekstranummer med trommedans til os – nice. De er så gode at være sammen med, og det gør en så glad, når man har været derhenne og fyrre den af, så det er et projekt, der helst skal fortsætte i fremtiden. Det gør godt for alle!

 

På arbejdsfronten sker der ting og sager… Vi er i gang med at gå over til et nyt bookingsystem, der skal gøre alt meget nemmere for Sømandshjemmet………… når det er klar og parat. Der har været en del fejl i systemet, og så er der jo arbejdet i at overføre oplysninger og lære det at kende – men vi er ved at være der. Trine og jeg tog et ryk den anden dag fra kl. 15-24, så efter denne her weekend burde vi være færdige med den store ’’flytning’’. Det er spændende med alle de ting systemet kan, og det bliver sikkert meget dejligt efterhånden.

Lidt flere slædehunde-billeder:

En af de flotte hunde, der puster under et hvil på det tilfrossede sund.

Niels der ordner torvet, inden hundene skal sætte kursen hjemad.

Hundene i fuld fart.

Vejret er blevet meget forårsagtigt, isen forsvinder igen og sneen begynder at smelte rundtomkring. Jakken lyner vi sjældent og der er ikke noget bedre, end at gå en tur i solens varme stråler. Så det vil jeg gøre! :)

Takus! (på gensyn)

Signe :)

''Jeg skal til kooor''

Vinteren er ikke den mest travle tid på sæsonen, så tiden bliver brugt til praktiske opgaver som hovedrengøring og renovering af dagligstuen. Hovedrengøringen på værelserne skal jo til sådan et sted, så det er med at få det bedste ud af det. Badene skal skrubbes, fodlisterne tørres af og alt skal vaskes og tjekkes igennem. Det er ensformigt arbejde, så det er godt at være to – så tager det heller ikke så lang tid. Trine og jeg brugte torsdag eftermiddag/aften på rengøring og endte med at nå fire værelser, der nu igen er klar til gæster med beskidte sko, dryppende kaffekopper og dårlige vaner – men ja: sådan er det jo. Lige meget hvad er det en god fornemmelse at få taget et ryk i det. Timerne flyver af sted, man får snakket om stort og småt og ikke mindst grinet og skrålet igennem.

En anden praktisk opgave, der er blevet ordnet er renovering af dagligstuen. Vi har i fællesskab fået malet, skiftet tæppe og mangler nu kun de nye møbler, der kommer senere. Det er kommet til at se en del bedre ud, og når de nedslidte sofaer bliver skiftet ud og alt er på plads, er rummet ikke kun blevet en flottere dagligstue, men også et bedre mødelokale med permanent projekter og det hele. Det er fedt at se tingene ændre sig. I samarbejde med et vennepar af Mia og Johannes fik jeg i dag sluttet projektoren til og tjekket, at det hele virker.

Nu når malerpenslerne var i gang, fik cafeteriet også en lille omgang. Der hvor der før havde været en fin stribe pastel grøn, kom der nu en knækket hvid, matchende med resten af væggen. Dette resulterede i, at alle ting kommer til en bedre ret på deres plads, og loftet er blevet skubbet længere op mod skyerne –rigtig dejligt og friskt! Nu mangler vi bare at få de nye gardiner, få malet fodlisterne, hvilket skal ske i aften og SÅ er vi der!

Men al tiden går ikke med praktiske opgaver – der bliver også lidt tid til hygge. Sidste weekend holdt Lene kaffemik i den anledning, hun blev 20 år. Dagen stod på kage, kaffe og hyggeligt besøg til hende, og ikke mindst: grønlandsk fødselsdagssang…

Lene med alle sine kager!

Os tre tøser :)

To af de unge i køkkenet, der kæmpede om det sidste stykke citrontærte

Mandag morgen, dagen hvor Lene egentlig fyldte år, overraskede vi hende med morgenbord, da hun mødte ind kl. 7, for at overtage vagten fra mig, der havde nattevagt. Trine og Heine kom over til mig lidt over seks og vi startede på at stege pandekager, lave havregrød, spejlæg og pynte bordet med flag og gave.. – ja, den havde hun ikke set komme :)

For tredje gang havde Trine og jeg kor i tirsdags. Vi har startet et kor i Anstalten (fængslet i Aasiaat), hvor alle interesserede må være med. Det lyder måske lidt barskt, når det er i et fængsel og man ikke ved, hvad den enkelte sidder inde for, men tirsdag kl. 19 er de alle sammen forvandlet til søde, rare, hjælpsomme mennesker, der bare gerne vil have det hyggeligt med kor.

Det er en stor fornøjelse at kunne give dem noget andet at tænke på, og vi håber, det kan komme til at fylde lidt mere af deres hverdag ud; også når vi ikke er der.
Ideen til, at vi skulle lave et kor, kommer fra Sisimiut, hvor assistenter har opstartet et kor. Da præsten ikke har været meget forbi Anstalten, kan Sømandshjemmet tilbyde en at snakke med, spille bordtennis med, lære at hækle med – ja, eller koret. Så det er et nyt og meget spændende projekt, hvor vi bliver udfordret på det musikalske såvel som de gør…Og vi er så stolt af vores gutter! (og gutinde) :)
Endnu et tilbud, vi er ved at få stablet på benene, er undervisning i musikteori, for dem der er interesserede. Vi har allerede aftalt med en af de indsatte, at han kan få undervisning, hvis han vil, da han er meget dygtig og viser stor interesse for harmonier og guitarspil. Det er endnu et spændende projekt, jeg ikke kan vente med at komme i gang med – dejligt at kunne presse det man brænder for ind i hverdagen og få udviklet det.

Et andet af ugens højdepunkter er X-faktor! De andre fredage har vi brugt X-faktor som ’’undskyldning’’ til at lave pigehygge hos Bettina, lave fredags-smoothie eller, ja, tørre bordene af på undersiden (virkelig fornøjeligt :) ) – men det bliver da i hvert fald spændende at se udfaldet i aften og da Trine og jeg har fri, skal vi se finalen med alt det guf og hygge der hører sig til… Det bliver skørt, ikke at kunne gå og vente på næste fredags musikindslag, men så må vi jo finde på noget nyt at gå op i. Sådan er Grønland.

Jaaa - friske gulerødder

Bettina, Anders og os piger

 

På det punkt, der hedder ’’natur’’ har vi nu fået det en del varmere og overtræksbukserne er kun i brug på de længere ture. Det er dejligt at gå en tur i den friske luft og nyde solen, der varmer ansigtet, mens man kan høre hundene gø ved spisetid. Det er et smukt syn, når sneen lyser i solen og de farvede huse skiller sig ud fra det hvide. Ikke en dårlig udsigt, når man sidder og skriver blog. Om aftenen (senere og senere) kommer der til tider nordlys - og man overraskes hver gang over, hvor smukt det hele er skabt!

Varmen betyder også, at isen er ved at løsne lidt op igen, og skibene en efter en tøffer ud på havet. Der er arbejde igen og byen liver ligeså stille op igen.

Dog nåede Trine og jeg en tur ud på isen, for at fiske… og vi fangede da også seks små, fine, små, torsk tilsammen. Det er en meget speciel følelse at lave hul i isen, så havvandet begynder at pible frem, så det var fedt!

Torskene er ikke store, men de bed da på

Mathias, der tog os med på fisketur

Oplevelserne sniger sig ind på en og det er lige med at få sat sig ved computeren og få sendt dem herind, men nu kom der en håndfuld – og hvis jeg glemmer nogle, får I dem jo nok end anden gang. Det er meget dejligt at få snakket med nogen af jer derhjemme, og det er rart at kunne følge lidt med i, hvad der rør sig. Jeg har fået skypet med et par stykker, breve fra nogle andre og, tænk engang!, så kom der nogle på gennemrejse på besøg her på Sømandshjemmet og skulle hilse fra en familie i Sørvad – hvor er verden lille, og sikke det varmer at få sådan en hilsen med på vejen! Det er helt specielt og det gør mig meget glad.

På ekspiditon på den gamle fabriksø med tukken 

 

Det er sjældent, man får lov til at sidde op ad en båd, der er i vandet

Jeg nyder stadig livet heroppe og kan slet ikke forstå, at det er gået så hurtigt. 3 x kaffemik, 3 x nattevagt og lidt andet arbejde hist og her og den sidste uge er forsvundet - tænk engang! Jeg er snart halvvejs...

:) Signe