En anden praktisk opgave, der er blevet ordnet er renovering af dagligstuen. Vi har i fællesskab fået malet, skiftet tæppe og mangler nu kun de nye møbler, der kommer senere. Det er kommet til at se en del bedre ud, og når de nedslidte sofaer bliver skiftet ud og alt er på plads, er rummet ikke kun blevet en flottere dagligstue, men også et bedre mødelokale med permanent projekter og det hele. Det er fedt at se tingene ændre sig. I samarbejde med et vennepar af Mia og Johannes fik jeg i dag sluttet projektoren til og tjekket, at det hele virker.
Nu når malerpenslerne var i gang, fik cafeteriet også en lille omgang. Der hvor der før havde været en fin stribe pastel grøn, kom der nu en knækket hvid, matchende med resten af væggen. Dette resulterede i, at alle ting kommer til en bedre ret på deres plads, og loftet er blevet skubbet længere op mod skyerne –rigtig dejligt og friskt! Nu mangler vi bare at få de nye gardiner, få malet fodlisterne, hvilket skal ske i aften og SÅ er vi der!Men al tiden går ikke med praktiske opgaver – der bliver også lidt tid til hygge. Sidste weekend holdt Lene kaffemik i den anledning, hun blev 20 år. Dagen stod på kage, kaffe og hyggeligt besøg til hende, og ikke mindst: grønlandsk fødselsdagssang…
Lene med alle sine kager!
Os tre tøser :)
To af de unge i køkkenet, der kæmpede om det sidste stykke citrontærte
Mandag morgen, dagen hvor Lene egentlig fyldte år, overraskede vi hende med morgenbord, da hun mødte ind kl. 7, for at overtage vagten fra mig, der havde nattevagt. Trine og Heine kom over til mig lidt over seks og vi startede på at stege pandekager, lave havregrød, spejlæg og pynte bordet med flag og gave.. – ja, den havde hun ikke set komme :)
For tredje gang havde Trine og jeg kor i tirsdags. Vi har startet et kor i Anstalten (fængslet i Aasiaat), hvor alle interesserede må være med. Det lyder måske lidt barskt, når det er i et fængsel og man ikke ved, hvad den enkelte sidder inde for, men tirsdag kl. 19 er de alle sammen forvandlet til søde, rare, hjælpsomme mennesker, der bare gerne vil have det hyggeligt med kor.
Det er en stor fornøjelse at kunne give dem noget andet at tænke på, og vi håber, det kan komme til at fylde lidt mere af deres hverdag ud; også når vi ikke er der.Ideen til, at vi skulle lave et kor, kommer fra Sisimiut, hvor assistenter har opstartet et kor. Da præsten ikke har været meget forbi Anstalten, kan Sømandshjemmet tilbyde en at snakke med, spille bordtennis med, lære at hækle med – ja, eller koret. Så det er et nyt og meget spændende projekt, hvor vi bliver udfordret på det musikalske såvel som de gør…Og vi er så stolt af vores gutter! (og gutinde) :)
Endnu et tilbud, vi er ved at få stablet på benene, er undervisning i musikteori, for dem der er interesserede. Vi har allerede aftalt med en af de indsatte, at han kan få undervisning, hvis han vil, da han er meget dygtig og viser stor interesse for harmonier og guitarspil. Det er endnu et spændende projekt, jeg ikke kan vente med at komme i gang med – dejligt at kunne presse det man brænder for ind i hverdagen og få udviklet det.
Et andet af ugens højdepunkter er X-faktor! De andre fredage har vi brugt X-faktor som ’’undskyldning’’ til at lave pigehygge hos Bettina, lave fredags-smoothie eller, ja, tørre bordene af på undersiden (virkelig fornøjeligt :) ) – men det bliver da i hvert fald spændende at se udfaldet i aften og da Trine og jeg har fri, skal vi se finalen med alt det guf og hygge der hører sig til… Det bliver skørt, ikke at kunne gå og vente på næste fredags musikindslag, men så må vi jo finde på noget nyt at gå op i. Sådan er Grønland.
Jaaa - friske gulerødder
Bettina, Anders og os piger
På det punkt, der hedder ’’natur’’ har vi nu fået det en del varmere og overtræksbukserne er kun i brug på de længere ture. Det er dejligt at gå en tur i den friske luft og nyde solen, der varmer ansigtet, mens man kan høre hundene gø ved spisetid. Det er et smukt syn, når sneen lyser i solen og de farvede huse skiller sig ud fra det hvide. Ikke en dårlig udsigt, når man sidder og skriver blog. Om aftenen (senere og senere) kommer der til tider nordlys - og man overraskes hver gang over, hvor smukt det hele er skabt!
Varmen betyder også, at isen er ved at løsne lidt op igen, og skibene en efter en tøffer ud på havet. Der er arbejde igen og byen liver ligeså stille op igen.
Dog nåede Trine og jeg en tur ud på isen, for at fiske… og vi fangede da også seks små, fine, små, torsk tilsammen. Det er en meget speciel følelse at lave hul i isen, så havvandet begynder at pible frem, så det var fedt!
Torskene er ikke store, men de bed da på
Mathias, der tog os med på fisketur
Oplevelserne sniger sig ind på en og det er lige med at få sat sig ved computeren og få sendt dem herind, men nu kom der en håndfuld – og hvis jeg glemmer nogle, får I dem jo nok end anden gang. Det er meget dejligt at få snakket med nogen af jer derhjemme, og det er rart at kunne følge lidt med i, hvad der rør sig. Jeg har fået skypet med et par stykker, breve fra nogle andre og, tænk engang!, så kom der nogle på gennemrejse på besøg her på Sømandshjemmet og skulle hilse fra en familie i Sørvad – hvor er verden lille, og sikke det varmer at få sådan en hilsen med på vejen! Det er helt specielt og det gør mig meget glad.
På ekspiditon på den gamle fabriksø med tukken
Det er sjældent, man får lov til at sidde op ad en båd, der er i vandet
Jeg nyder stadig livet heroppe og kan slet ikke forstå, at det er gået så hurtigt. 3 x kaffemik, 3 x nattevagt og lidt andet arbejde hist og her og den sidste uge er forsvundet - tænk engang! Jeg er snart halvvejs...
:) Signe
