Jeg er simpelthen faldet så godt til og nyder en tilværelse med kollegaer, der er som familie her oppe langt væk fra dem derhjemme..
Dagligdagen er i fuld gang og alt det, jeg har lært på de sidste par uger, hænger heldigvis ved. Det er nu fedt at mærke, man bliver bedre til tingene. Dette er dog også nødvendigt, da Mia og Johannes (bestyrerparret) sammen med deres datter Noomi er taget til Danmark i 14 dage. Så er der dømt alene hjemme! Men heldigvis har vi jo Trine til at fortælle, hvordan nye situationer skal håndteres.
Til at holde os i ørerne har vi Johannes' forældre, så det er rart vi ikke er helt alene ;)
Mellem os assistenter er der specielt ved at komme et helt specielt forhold. Vi sammenligner det lidt med en søskendeflok, også ud fra de ting vi har til fælles og den måde vi omgåes hinanden på :)
Jeg er den ældste, så kommer ''tvillingerne'', Trine og Lene, der begge er 19 år og derudover har mange ting til fælles og til sidst har vi lillebroren, Heine, på 18, der er blevet færdig på efterskole, hvorefter han arbejdede lidt hos en landmand, før han tog herop.
Ud fra dette kan man nok se, det ikke er nemt at være ene dreng mellem tre piger, der sagtens kan falde hen i snak om gymnasiet, kor og almen tøsehygge :)
Jaa.. Vores jakker og luffer :)
Ja, mit værelse er vidst blevet dedikeret til filmværelse!
Men Rejseholdet skal jo også passes!!
På en dejlig gåtur i det flotte landskab
Ud over det sociale her på Sømandshjemmet er der også de lokale, der kommer og får den daglige kop kaffe. Det er meget interessant at opleve en helt anden kultur og møde mennesker på en helt nye måde. De samtaler, der opstår i cafeteriet er alt fra røverhistorier til, hvordan et familiemedlem omkom. Der er plads til begge sider.
Folk får også et smil med på vejen, og vi giver os tid til samtalen og det er bare fedt for os nye, at de gider og har toldmodighed til at lære os grønlandsk - så det går der også noget tid med :) Det er jo ikke helt så let med alle de lyde!
Så er der jo naturen! wow. Det er bare pænt..
De første nætter jeg var her, var der nordlys, men det er ikke meget vi har set til det, på det sidste. Til gengæld har månen være rigtig flot, så når man er på vej over til annexes, hvor vi bor, stopper man lige op og tage et kig på den store himmel, de mange stjerner og månen:
Efter en varm tid med temperatur helt op til 0 grader, kommer der igen minusgrader og sne - så vi nærmer os de kolde februar-marts måneder, hvor der forhåbentlig også kommer lidt is på vandet :)
Det er dejligt med gåture, men da man er pakket godt ind og det er glat, er det lidt hårdere at gå i dette bakkede landskab ift. en tur rundt om søen i Borbjerg.
Jeg har det godt og nyder livert heroppe i postbox 216!! :) Pas på dig selv, hvor du er!!
/Signe
